Katteri Eif-Felis Sibiriske katte
 

Katteri Eif-Felis

 
 
Katteri "Eif-Felis" består af undertegnede og mine 4-benede venner.
 
Mit navn er Fie Corneliussen og katterinavnet er også udsprunget af mit eget navn, Fie stavet bagfra.
 
Jeg har mit hjerte solidt plantet hos kattene. Jeg har haft kat hele mit liv, kun afbrudt af få år hvor det desværre af forskellige årsager ikke kunne lade sig gøre.
 
Jeg bor i rækkehus med en lille indhegnet have, hvor kattene får lov at komme ud og boltre sig og trække lidt frisk luft, så snart jeg er hjemme og vejret tillader det.
Min første kat, efter jeg flyttede hjemmefra, var "guldklumpen" Silke. En smuk lille Burmilla-pige, som vi fik hjemme hos min mor da jeg var 13 år. Hun havde tidligere været mor til 2 skønne kuld, men trivedes desværre ikke i huset mere da hun var blevet ældre og der var lidt for meget gang i huset med de andre katte.
 
Jeg har altid vidst at jeg ville opdrætte. Så da Silke viste sig at være uhelbredelig syg begyndte jeg at kigge mig omkring efter en ny kærlighed. Skulle det være Burmilla igen eller en anden race?
 
Jeg endte med Boris, en Sibirer killing fra min mors opdræt. Jeg var endnu ikke helt klar til at anskaffe en kat til avl, så startede med Boris, til udstilling, som blev kastreret inden jeg fik ham og han flyttede ind i huset samme dag som Silke og jeg, og Silke adopterede ham lige på stedet.
 
Siden da er tiden gået og jeg nyder nu livet og hverdagen sammen med Boris og hans 2 sibirer veninder.
 
Jeg fik det første kuld i eget stamnavn 26. november 2011 og det andet 1. december 2011. Begge store og meget racetypiske kuld. Her er ikke killinger mere end maks. 2 gange om året da det er vigtigt for mig at mine katte også når at nyde livet uden at være mor hele tiden.
Fie Corneliussen | 2450 København SV - Danmark | fie@nelius.dk